søndag den 14. november 2010

Strabadstur!

I går kom mig og min roomie, marie hjem fra strabadstur. Vi havde bare ondt over det hele, for vi havde gået rigtig mange kilometer, nok omkring 31 i alt. Det var en lidt hård tur, både fordi det regnede og var koldt og så fordi vi gik mange forkerte veje. Men jeg synes helt sikkert også det var hyggeligt at gå rundt i mudder og synge og snakke.

Vi skulle gå rundt om vildsted sø, hvor vi så havde to pauser vi kunne bruge til at lave aftensmad, som vi havde fået med hjemmefra efterskolen. Men min gruppe holdt kun en pause, da vi ikke kunne finde det andet sted. Så vi besluttede at lave mad, når vi nåede frem til søhuset (tæt ved efterskolen) hvor vi skulle sove. Vi fik så bare aldrig noget aftensmad, da alle fra gruppen var så trætte og ikke orkede at lave aftensmad. Vi sov nok omkring klokken 02.00.

Vi blev vækket næste morgen klokken 08.00. Jeg havde ikke rigtig sovet så meget, så jeg var meget træt. Vi havde fået havregryn med til morgenmad, så det kunne vi jo passende spise sammen med en kop vand. Det smagte rigtig dårligt, men vi var alle så sultne, så vi spiste det alligevel.

Det var en rigtig god tur, og jeg forventer også at det bliver nogenlunde sådan i Nepal. Bare ikke så regnfuldt og koldt. :-)
 


Hvis du vil vide mere om nepal turen kan du læse mere her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar